Hvad er god kommunikation? At have udarbejdet en kommunikationsstrategi danner basen for hele din markedsføring. Strategi betyder i bund og grund, at du har gjort dig overvejelser omkring markedet, dine målgrupper og målt det op imod din egen virksomheds eksistensgrundlag. Ud fra disse betragtninger udformer du en plan, så du kan eksekvere på dine forskellige udvalgte platforme. med markedsføring, elsker vi planlægning. Når vi planlægger, er vi nemlig på forkant i stedet for kontinuerligt at arbejde med brandslukning. En vigtig del af planlægning, er årshjulet.
Hvad er en kommunikationsstrategi?
For at kunne grundlægge en kommunikationsstrategi starter vi med at kigge indad. For at vi kan ramme de rigtige mennesker med de rigtige budskaber, har vi først og fremmest styr på vores egen identitet og værdisæt. Med andre ord: vi kender vores eget WHY, som vi ønsker at bruge i vores kommunikation for at kunne sælge vores WHAT (produkt).
Med i overvejelserne ligger også en fastlæggelse af målsætninger og KPI’er, så vi har noget at styre efter og evaluere ud fra. Overordnet set skal du igennem disse faser for at have en gennemarbejdet kommunikationsstrategi
- Målsætning for din virksomhed og din kommunikationsplatform
- Intern position forhold til værdisæt/eksistensgrundlag/WHY
- Konkurrencesituation
- Målgruppe positionering
- Valg af medier, der matcher din kommunikation
- Plan og eksekvering
Er du i WHAT eller i WHY?
Vores verden er under konstant udvikling, hvilket betyder, at vi mennesker følger med den udvikling. I markedsføring handler alting sig som kundens rejse igennem din forandring, og hvordan vi i forskellige faser og trin kan påvirke vores kunder – og evt. modne dem, indtil de er købsklare.
The Golden Circle (Simon Sinek) er en simpel model, der handler om at vende kommunikationen på hovedet. Vi har meget længe været vant til at kommunikere vores WHAT-HOW-WHY, men stiller du dig selv dette spørgsmål: ”Hvorfor driver vi den forretning, som vi gør” giver det dig nogle aspekter til kunne starte kommunikationen indefra og ud i stedet for, dvs. WHY-HOW-WHAT.
Og hvad er formålet med denne øvelse? At finde din egen unikke plads i konkurrencen. For begynder du at kommunikere fra dit WHY, har du ikke konkurrenter på samme måde, som når du ”blot” kommunikerer pris og produkt. Der er ingen, der kan tage din særlige identitet fra dig.
For at give dig en idé om, hvad det betyder, kan du se her, hvordan Apple på fornemste måde har gjort netop det – og med kæmpe succes.
Se et klip med Simon Sinek her herunder.
At kommunikere fra hjerte til hjerte – stadig i “System 1”
Måske du har læst bogen ”Jytte fra marketing er gået hjem for i dag” af Morten Münster. Hvis ikke, så handler bogen om adfærdsdesign og beskriver hjernens to systemer som ”System 1” og ”System 2”. System 1 er her, hvor vi handler hurtigt, automatisk og intuitivt, hvor vi i System 2 derimod handler langsomt, reflekterende og bevidst.
Du kan evt. få en lille forsmag af bogen her: https://ato.dk/videndervirker/nyhedsbreve/2012NyhedsbrevOnline/180118/jytte-fra-marketing-smagsproeve.pdf
I en verden hvor alting går meget stærkt, har vi – uanset produkt – nemmere ved at afsætte vores produkter, når vi kommunikerer til System 1. Traditionelt set handler markedsføring til System 1 om at kommunikere ud vores produkt og meget præcist beskrive, hvad vi sælger, men det er muligt – strategisk – at vælge en kommunikationsform, hvor vi taler fra vores WHY til vores kunders WHY. Det betyder, at vores kommunikationsstrategi bliver baseret på at vi italesætter behov og tanker frem for udelukkende produktfordele og pris. Arbejder vi intenst med en kommunikationsstrategi på denne måde, ender vi med at kommunikere fra hjertet. Og ikke bare fra hjertet men også til hjertet hos vores kunder.
Spørger du mig, så tror jeg på, at det er det bedste grundlag for en fremtidsgearet virksomhed i dag: at kommunikere fra WHY og til WHY.
Lyder det indviklet?
Du er til enhver tid velkommen til at kontakte mig for en halv times gratis sparring omkring din nuværende kommunikationsstrategi. Ring på 2751 6008 eller send en mail til kontakt@brittogko.dk
hvad koster god markedsføring?
Det afhænger helt og holdent, hvor du gerne vil hen. Britt&KO fungerer efter SMART Marketing princippet, som betyder, at dine marketingkroner skal placeres der, hvor de giver dig mest værdi.
Jeg har sammensat nogle gode pakkepriser for dig, der gerne vil i gang. Har du brug for en individuel samtale for at afdække dit behov, ringer du til mig på telefon 2751 6008.
Besøg mig på kontoret
Ladegård Mark 28
5560 Aarup
ÅBningstider
Hverdage kl. 9-16
ring til mig
2751 6008