Medieplanen - trænger du til lidt input?

21 Okt, 2016
Som selvstændig eller mindre erhvervsdrivende kan det være svært at have alle kasketter på, og lige præcis med markedsføringen kan det være vanskeligt at vurdere, hvor vi skal bruge vores annoncekroner henne. 

I forhold til vores medieplan* kan jeg godt lidt at arbejde ud fra SMART MARKETING-princippet: Brug dit budget der, hvor det giver dig størst værdi og få mest muligt ud af selv et lille budget. Lad os skæve til, hvad vores konkurrenter gør, men måske de har andre midler eller ressourcer end vi selv har til rådighed, så lad os i stedet for finde ind til de ting, som vi gør bedst.

Det gælder også, når du arbejder med din medieplan.Din medieplan er det aktive redskab - og en del af din marketingplan. Du kan med fordel kombinere din medieplan med både tidsplan, aktivitetskalender og budget/ansvarsområder, så du har helt styr på, hvad du/I laver. 


Er du gået lidt i stå i forhold til dine marketingaktiviteter, kan du her lade dig inspirere af et par input til din medieplan. Jeg vil også gerne give dig et par gode råd med på vejen, som har været kernen for de kunder, jeg har arbejdet med gennem de sidste par år. 

  • Find ind til din kerne i din forretning. 
  • Find din egen autensitet.
  • Find dit udgangspunkt, din basis-platform f.eks. Web, Facebook, Blog, LinkedIn og salgspakke
  • Når du gør disse få aktiviteter godt, kan du bygge flere ben på din medieplan. Ikke før ......
Markedsføring er én gang sådan indrettet, at det, der virker for naboen, virker nødvendigvis ikke for dig. 

Giver din marketingplan dig værdi? 

Giver din markedsføring dig synlige resultater i dit salg eller din vækst? 

Hvis ikke, så start altid med at se nærmere på, hvorfor tingene ikke virker i stedet for hurtigt at forkaste aktiviteter og surfe videre til andre kanaler. Vores strategi er vores kompas, og nogen gange er det kun visse få elementer, der skal justeres for, at det giver os det forventede afkast. Derfor er ikke heller ikke nødvendigt, at vi skal opfinde den dybe tallerken hver gang, vi skal markedsføre os på en ny måde eller via nye kanaler. Vi skal blot finde vores egen stemme i mængden, finde de ting, der virker godt for os - og gøre dem godt .......

* Medieplanen er en samlet oversigt over de medier, som du ønsker at bruge i en bestemt kampagne. Hvis kampagnen indeholder flere parametre, bør din medieplan udvides, så den også indeholder disse. Din medieplan er dit aktivitetstyringsværktøj, så du får indrykket de ting, du skal. Det er din oversigt, så du også senere hen har et arkiv over, hvad du har lavet - og som giver dig et godt overblik over, hvad der skal laves før, under og efter en kampagne.